Vælg land eller region

Du er nu i Denmark (Dansk)
Hjem / Om os / Job & karriere / Gustavs historie
GustavCareerNew.png

"Jeg går på arbejde hver dag fuldstændig overbevist om, at vi gør en forskel"

En af hovedårsagerne til, at Gustav Andersson blev ansat hos Arjo var, at han så sin bedstefar lide af Alzheimers sygdom og ønskede at hjælpe mennesker som ham. Nu dedikerer Gustav sine dage til at gøre en forskel for mennesker med mobilitetsudfordringer.

 

Gustav Andersson fungerer i sin rolle som Global Product Category Manager for gulvlifte hos Arjo som et bindeled mellem vores kunder og virksomhedens R&D.

"Det er vigtigt for mig fuldt ud at forstå vores kunders behov og udfordringer, og det gælder for patienter, beboere og plejepersonalet. Bagefter kan jeg tage denne værdifulde indsigt med mig tilbage til vores produktudviklingsteams og bruge den til at udvikle den allerbedste løsning."

"I mit daglige arbejde tænker jeg ofte på min bedstefar, som led af Alzheimers i sine sidste leveår. Hvad ville han have ønsket? Hvad ville han have syntes? Det hjælper mig virkelig i mit job, og det danner også grobund for min passion for det, jeg laver. Hver eneste dag."

Denne passion og dedikation er noget, som Gustav føler præger hele organisationen, og noget han ikke har fundet i sine tidligere jobs.

"Hos Arjo møder alle ind på arbejdet med et klart formål – de ønsker at gøre en forskel for mennesker, som har brug for, at nogen tager sig af dem. Dette stærke engagement er noget, vi deler og får energi og motiveres af. Denne stærke tro på, at det, som vi kan tilbyde, gør verden til et bedre sted at være, har stor værdi for mig. Det giver mig en masse god energi, som jeg forsøger at bruge til at hjælpe de mennesker, jeg møder."

For alle medarbejdere hos Arjo handler Empowering Movement om at skabe optimale betingelser for øget mobilitet i plejesektoren og derigennem forbedre de kliniske såvel som de økonomiske resultater. Det handler også om at styrke os selv og hinanden og om at dele en god energi og bevæge os fremad sammen.

Rana3.jpg

"Den positive og inkluderende atmosfære får det bedste frem i os alle"

Læs Ranas historie