Udnyttelse af interventionskraften i forebyggelse og behandling af tryksår/sår

På grund af tryksårs multifaktorielle karakter er forebyggelse fortsat en kritisk prioritet for at minimere både forekomsten og sværhedsgraden af tryksår. Effektive forebyggelsesstrategier kræver en omfattende, plejemodtagercentreret tilgang, der omfatter grundig risikovurdering, individuelle ompositioneringsregimer, evidensbaserede hudplejeprotokoller, passende valg af støtteunderlag baseret på plejemål og løbende uddannelse af personalet. Vigtige interventioner fokuserer på at lette tryk, omfordele belastning, bevare vævsperfusion og optimere ernæringsstatus. Derudover er det afgørende at øge patientens og plejepersonalets bevidsthed, fremme tværfagligt samarbejde og overholde evidensbaserede retningslinjer for at styrke forebyggelsesindsatsen og forbedre de kliniske resultater.

Som brancheforkæmper for "STOP tryksår-dagen" bestræber vi os på at styrke klinikere i at forbedre resultaterne inden for forebyggelse af trykskader med en række muligheder for effektiv intervention, lige fra støtteunderlag og ompositioneringssystemer til programmer til forebyggelse af trykskader.

Det siger sig selv, at alle interventioner til forebyggelse af tryksår skal ledes af de nyeste evidensbaserede retningslinjer og koordineres af det tværfaglige team. Internationale retningslinjer til forebyggelse og behandling af tryksår/trykskader er siden 2009 blevet udarbejdet af EPUAP (European Pressure Ulcer Advisory Panel), NPIAP (National Pressure Injury Advisory Panel) og PPPIA (Pan Pacific Pressure Injury Alliance) i samarbejde med associerede organisationer. I løbet af de seneste par år har vi observeret den løbende udvikling af 2025-retningslinjen, som bliver den fjerde udgave og forventes færdiggjort ved årets udgang. For første gang udgives de som en "levende retningslinje" og er tilgængelige på hjemmesiden The International Guideline. På tidspunktet for skrivning af denne blog er onlinevejledningen i betatilstand, og retningslinjernes styringsgruppe beder om vores tålmodighed, mens de fortsætter med at opdatere og færdiggøre indholdet.

Den nye internationale retningslinje giver større klarhed ud over erklæringerne om god praksis, da de, hvor det er nødvendigt, understøttes af nye præciseringer, mere detaljerede overvejelser om implementering og omfattende støttemateriale. Denne artikel fokuserer på at give et resumé af udsagnene om god praksis, da de gælder for individuel ompositionering som en del af forebyggelse af trykskader og behandlingsforløbet.

Ompositionering som en del af forebyggelse af trykskader og behandlingsforløbet

Startende med Good Practice Statement (GPS) R1, der angiver, at:

R1: Det er god praksis at omplacere personer med risiko for tryksår, uanset hvilken type helkropsøtteunderlag der anvendes. Intervallet mellem ompositioneringer kan justeres afhængigt af støtteunderlagets trykfordelingsevner og den enkeltes reaktion. Men intet støtteunderlag kan helt erstatte ompositionering"^¹.

For dem, der har eksisterende vævsskade, præciseres dette yderligere med et forslag til lignende rådgivning i GPS R4:

R4: "Det er god praksis at ompositionere alle personer med eller med risiko for tryksår ved hjælp af et individuelt tilpasset regime’^¹.

Nogle vigtige konklusioner fra denne evidensbaserede GPS:

• Hvis en person er udsat for risiko eller har eksisterende hudvævsskade, skal vedkommende ompositioneres (selvstændigt eller med hjælp), uanset hvilken type støtteunderlag eller madras vedkommende ligger på. Intet støtteunderlag kan helt erstatte ompositionering.
• Der er ikke noget forudbestemt ompositioneringsinterval, og selvom støtteunderlaget kan muliggøre justering af intervallet, skal vi overvåge og observere den enkeltes respons for at vurdere effektiviteten og justere intervallet derefter.

Hvad menes med "den enkeltes svar på effektivitet"?

Dette kan bestemmes gennem flere aktiviteter, herunder visuel vurdering af hudvæv, plejemål, komfortniveau og søvnmønster. Uanset om personen er i risiko og/eller har eksisterende hudvævsskade, giver GPS R6 yderligere anbefalinger herom:

R6: "Det er god praksis at vurdere for tegn på tidlig hud- og vævsskade, der kan betyde, at personen har brug for hyppigere ompositionering eller foretrukken positionering uden for beskadigede områder"^¹.

Som en påmindelse om, hvad en fuld og omfattende vurdering indebærer, beskriver GPS R5 dette i detaljer:

R5: "Det er god praksis at fastlægge passende og individuelle ompositioneringsintervaller baseret på en omfattende vurdering af den enkelte:

• aktivitetsniveau og mobilitet
• evne til selvstændigt at skifte stilling
• hud- og vævstolerance
• klinisk tilstand
• komfort
• søvnmønstre
• behandlingsmål, og
• helkropsstøtteunderlaget i brug"^¹

Plejemål er de specifikke kliniske og personlige resultater, som en patient ønsker at opnå under en plejeepisode. Disse fastlægges gennem en fælles beslutningsproces med deres sundhedsteam.

Faktorer, der skal tages i betragtning ved planlægning af den enkeltes ompositioneringshyppighed

Når vi overvejer et ompositioneringsregime, omfatter det, hvordan man ompositionerer den enkelte, når vedkommende er i risiko for eller har eksisterende skader på hudvævet. GPS R2 foreslår:

R2: "Det er god praksis at ompositionere personen på en sådan måde, at der opnås optimal aflastning af trykpunkter og maksimal trykfordeling"^¹.

Derudover, som præciseret i GPS R3:

R3: "Det er god praksis at bruge specialudstyr, der er designet til at reducere friktion og forskydning, når personer skal ompositioneres. Hvis manuel håndtering er nødvendig, skal der anvendes teknikker, der minimerer friktion og forskydning"^¹.

Dette kan omfatte brug af friktionsreducerende glidelagner eller glidelagner i kombination med plejemodtagerlifte og sejl. Institutionens udstyr til håndtering af plejemodtagere kan spille en vigtig rolle i den overordnede strategi for forebyggelse af trykskader, samtidig med at det forbedrer komforten og værdigheden under ompositionering.

Få mere at vide om Arjos systemer til plejemodtagerhåndtering her 

Når vi overvejer at kombinere interventioner med ompositionering med et helkropsstøtteunderlag, og tænker tilbage på GPS R1, blev det anført, at "intet støtteunderlag kan helt erstatte ompositionering", og GPS R7 giver yderligere oplysninger om ompositioneringsregimet:

R7: "Vi foreslår, at ompositionering med to eller tre timers mellemrum kan implementeres for de fleste personer med risiko for tryksår, hvis de også ligger på et egnet trykfordelende helkropsstøtteunderlag"^¹.

Desuden foreslår præciseringerne for R7:

• "Individualiser hyppigheden af ompositionering baseret på en klinisk vurdering, som angivet i erklæringerne om god praksis.
• Alvorligt syge personer eller andre med systemisk hypoperfusion eller shocktilstande kan kræve hyppigere, trinvis ompositionering og supplerende helkropsompositionering med assisterede små forskydninger af kropspositionen.
• Personer, der modtager palliativ pleje eller pleje ved livets afslutning, bør have mulighed for at skifte stilling med de hyppigheder, der passer bedst til deres plejemål og komfortbehov, og med fuld viden om risikoen for tryksår, der opstår ved mindre hyppige ændringer af stilling"^¹.

Retningslinjen behandler spørgsmålet om muligheden for at øge ompositioneringsintervallerne ud over 3 timer for personer med risiko for tryksår i GPS R8:

R8: "Vi anbefaler ikke rutinemæssigt at forlænge ompositioneringsintervallerne til fire, fem eller seks timer for personer med risiko for tryksår"^¹.

Præciseringen for denne GPS er vigtig, da den siger:

"Progressiv forlængelse af ompositioneringsintervaller kan være hensigtsmæssigt for nogle personer baseret på faldende risiko for tryksår, øget kapacitet til effektiv selv-ompositionering og opretholdelse af normal hud- og vævsstatus"^¹.

Igen er den individualiserede tilgang til passende intervention sammen med plejemålene nøglefaktorer som en del af den fælles beslutningsproces.

Ofte drøftes det, hvad der sker, når personen er for ustabil til at opnå fuld ompositionering med de intervaller, der er aftalt som en del af deres plejeforløb. Dette ses typisk i intensivplejemiljøet, og GPS R9 håndterer dette:

R9: "Det er god praksis at iværksætte hyppige, små og trinvise forskydninger (mikrobevægelser) af kropsstillingen for alvorligt syge personer, der er for ustabile til at opretholde et regelmæssigt ompositioneringsregime, og som supplement til regelmæssig ompositionering"^¹.

Laterale ompositioneringsvinkler og siddende stilling i sengen

Et emne, der altid skal diskuteres, er, hvor langt jeg skal vende personen, når vedkommende lægges i sideleje for at omfordele trykket. Ud over dette spørgsmål er overvejelsen af, hvor højt vi skal sætte dem op i sengen for forebyggelse af trykskader. Et par vigtige GPS'er er dækket i R10 og R11:  

R10: "Vi foreslår, at der anvendes 30 graders lateral positionering for at forhindre tryksår hos personer med risiko for tryksår"^¹.

Præciseringerne hjælper med yderligere oplysninger, da de gælder for maksimal aflastning, især for dem med et højere BMI og for unge:

• Tilpas drejevinklerne individuelt for at sikre maksimal aflastning af både korsben og trochanter. 30 graders lateral positionering kan muligvis ikke opretholdes eller aflaste korsbenet tilstrækkeligt hos personer med et højere BMI. Det kan være nødvendigt at ændre til en 40 graders lateral position.
• Hos børn før ungdomsalderen svarer en 30 graders vending til en fuld kropsvending på grund af deres mindre kropsbredde.

R11: "Vi foreslår, at hovedgærdet holdes hævet 30 grader eller lavere for at forhindre tryksår. Det kan dog være nødvendigt at hæve hovedgærdet højere i nogle kliniske situationer (f.eks. hos personer med højere risiko for aspiration)"^¹.

Denne erklæring om god praksis er vigtig for klinikere, der anerkender, at konkurrerende kliniske prioriteter kan have forrang, og at det ikke anbefales at holde vinkler under 30 grader. Som en påmindelse er det her, at en gennemgang af implementeringsovervejelserne kan være til stor hjælp, da de foreslår yderligere tips. I dette tilfælde er der blandt andet forslag til at revurdere støtteunderlaget og/eller hæve lårområdet for at minimere glidning eller migration ned ad sengen, hvilket er forbundet med en stigning i forskydningskræfter, der bidrager til beskadigelse af hudvæv.

I hele kapitlet om ompositionering i de internationale retningslinjer¹ henvises der mange gange til vurdering og genvurdering af det anvendte støtteunderlag. Det er lige så vigtigt at gennemgå det næste kapitel i retningslinjerne, "Støtteunderlag", da det omhandler helkropsstøtteunderlag til forebyggelse af trykskader.

Tilmeld dig her til det kommende ARJO-webinar i forbindelse med dagen "STOP tryksår 2025", hvor vi gennemgår udsagnene om god praksis, som de gælder for støtteunderlag, ud over nogle af overvejelserne om implementering for at støtte klinikere med valg af støtteunderlag:

 TILMELD DIG NU

Få mere at vide om Arjos støtteunderlag og produkter til kontrol af mikroklima her 

Giver klinikere mulighed for at styrke interventionsstrategier

Arjo MOVE-programmer, forkortelse for Mobility Outcome Value Engagement, er udviklet for at hjælpe medicinsk personale med værktøjer og viden for at opnå forbedringer med hensyn til både kliniske og operationelle mål.

MOVE-programmet til forebyggelse af trykskader er drevet af data fra plejeinstitutioner kombineret med uddannelse og vores ekspertise for at arbejde sammen om at indlejre kulturelle forandringer for at opnå en reduktion af hospitalserhvervede tryksår. 

Læs mere om Arjos MOVE-programmer her 

STOP tryksår-dagen 2025

Opmærksomhedsdagen i november hvert år har til formål at uddanne offentligheden, fagfolk og politikere om trykskader, og hvordan de kan forebygges.

Årets tema "Hvad der er vigtigt for mig" sætter fokus på patientens stemme. Som tidligere drøftet er plejemålene en fælles beslutningsproces, der kombinerer ikke kun kliniske resultater, men også de personlige mål, som en plejemodtager ønsker at opnå i løbet af et plejeforløb.

Download

For at hjælpe med at forstå valg af støtteunderlag har Arjo to referencedokumenter, der kan hjælpe med at uddanne og informere om klinisk beslutningstagning.

Videnskaben bag støtteunderlaget: Download

Dette kliniske resumé giver en introduktion til den vigtigste patologi, der ligger til grund for udviklingen af tryksår. Den ser på støtteunderlagets rolle i strategier til forebyggelse af trykskader og behandlingsstrategier og undersøger, hvordan underlagets designegenskaber kan påvirke den overordnede produktydelse, samtidig med at den fremhæver vigtigheden af at måle kritiske ydeevnekarakteristika for at understøtte velovervejede kliniske beslutninger ved sengekanten.

Overvejelser ved valg af støtteunderlag: Download

Støtteunderlag er et afgørende element i en individualiseret, omfattende plan for forebyggelse af trykskader. Med den fælles forståelse af, at "et produkt ikke passer til alle", giver dette resumé en introduktion til almindeligt diskuterede emner, der skal tages i betragtning, når der vælges et egnet støtteunderlag baseret på en persons trykfordelingsbehov. Derudover forklares test af ydeevnekarakteristika, og hvordan dette kan bruges til at understøtte beslutningstagning.

Se den lærerige webinarserie om forebyggelse af trykskader

Første del: Labyrinten ved forebyggelse af tryksår (PI/PU): Navigering i støtteunderlagsteknologiens rolleledet af Sharon Maris, Director Global Medical Affairs for Pressure Injury Prevention hos Arjo

I dette webinar giver vi en oversigt over udviklingen af tryksår, herunder indsigt relateret til hændelsessekvenser for tryksår. Vi forklarer grundlæggende om støtteunderlagsteknologier og gennemgår test af støtteunderlag samt deres kliniske relevans.

Se webinaret

 

Del to: En individuel tilgang til valg af støtteunderlag, ledet af Sharon Maris, Director Global Medical Affairs for Pressure Injury Prevention hos Arjo

Dette webinar gennemgår valg af støtteunderlag, herunder funktioner, der kan spille en yderligere rolle i forebyggelsen af trykskader, og faktorer, der kan påvirke produktets ydeevne, mens det er i brug.

Se webinaret

 

Tredje del: Tilmeld dig her til det kommende ARJO webinar i forbindelse med STOP tryksår-dagen 2025, hvor vi gennemgår de internationale retningslinjer for god praksis, som de gælder for støtteunderlag, ud over nogle af overvejelserne om implementering for at støtte klinikere i valg af støtteunderlag: 

 TILMELD DIG NU

 

Kontakt en ekspert