You are visiting a website that is not intended for your region

The page or information you have requested is intended for an audience outside the United States. By continuing to browse you confirm that you are a non-US resident requesting access to this page or information. Switch to the US site. 

This website uses cookies

By continuing to use this website you consent to using cookies. For more information about cookies and how we use them, please see our Privacy Policy.

Terapeutisk badning

Klinisk dokumentation viser, at det at tage et varmt bad har mange fordele, herunder: smertelindring, øget mobilitet, reduktion af symptomer på hudsygdomme samt forbedret psykisk velbefindende.

En tidlig medicinsk rapport (Radcliffe, 1916) fortæller om brugen af varmtvandsbadning som vellykket behandling af mere end 170 soldater dagligt med både fysiske og psykologiske krigs-relaterede skader under første verdenskrig.

En systematisk gennemgang af 29 tilfældigt udvalgte, kontrollerede forsøg, der involverede 1.720 plejemodtagere med reumatologiske og muskuloskeletale sygdomme, konkluderede, at varmtvandsterapi blev forbundet med en forbedring i smertereduktion og en øget følelse af velvære (Falagas, 2009). Termisk stimulering øger strækbarheden af kollagen-rigt væv, hvilket øger ledmobiliteten (Matz, 2003). Man har også konstateret, at hypertermi nedsætter synovial-ledvæskes viskositet (Sukenik, 1997). Undersøgelsesdata bekræfter, at spabehandling kunne forbedre symptomerne på fibromyalgi, herunder smerter, depression og mindre symptomer (Fraioli 2013).

Varmtvandsterapi har også været forbundet med positive resultater hos dermatologiplejemodtagere (Matz, 2003). Tilføjelse af fugtgivende midler til varmt vand som en del af baderutinen er en del af den anbefalede plan for plejemodtagere med tør/kløende hud. Badning i varmt vand hjælper også huden til at absorbere fugtgivende midler, der anvendes efter badning.

Termisk stimulering forårsager vasodilatation, forbedrer blodcirkulationen og reducerer blodtrykket. Det forklarer også, hvordan kortvarigt termisk stress kan lindre smerter. Endvidere kan anvendelse af varme med henblik på at fremkalde hypertermi også have både en immunosuppressiv og antiinflammatorisk virkning. (Matz 2003).

Petrofsky, et al. gennemførte i 2010 en række undersøgelser, der viste, at en væsentlig del af stigningen i blodgennemstrømningen i huden i forbindelse med nedsænkningsterapi med varmt vand skyldes fugt (vand) på huden, snarere end varmen i sig selv.

Hydrosound™ = Ultralyd Nogle af Arjos bade har en integreret Hydrosound-enhed, der fungerer ved en lav frekvens på 30 kHz og har et lavt strømforbrug (20-100 mW/cm2). Ved disse niveauer er de vigtigste virkninger af ultralyd typisk mekaniske og piezoelektriske og skabes gennem forskydningsvirkningen af de stabile mikrobobler i vekslende høje og lave trykbølger, der genereres af ultralydstransduceren (Peschen, 1997). Partikler og snavs fjernes skånsomt fra huden takket være den mekaniske kraft fra imploderende mikrobobler.

Brugen af ultralyd til terapeutiske formål betragtes som sikker og har været accepteret og anvendt i mange år. (Miller, 2012).

Referencer og links findes i afsnittet Bibliografi om hygiejne.