You are visiting a website that is not intended for your region

The page or information you have requested is intended for an audience outside the United States. By continuing to browse you confirm that you are a non-US resident requesting access to this page or information. Switch to the US site. 

This website uses cookies

By continuing to use this website you consent to using cookies. For more information about cookies and how we use them, please see our Privacy Policy.

Vejledning til plejepersonale

DVT (dyb venetrombose eller blodprop i benene) er en almindelig og temmelig alvorlig tilstand, der hvert år påvirker millioner af mennesker over hele verden. Den gode nyhed er, at lidelsen er relativt nem at forebygge, med den rette medicinske behandling og forebyggende tiltag.

Hvorfor er DVT et problem?

DVT er en ubehagelig og smertefuld lidelse, der typisk opstår i læg eller lår og kan medføre alvorlige komplikationer. Hvis et fragment af blodproppen løsrives og sætter sig fast i lungen (pulmonal emboli, også kaldet PE), kan det være dødeligt. PE er årsag til flere uventede dødsfald hos hospitalsplejemodtagere end nogen anden lidelse.

Selv et enkelt tilfælde af DVT kan medføre langsigtede komplikationer, herunder kroniske bensår, der kan have svært ved at hele, hos helt op til 50 % af plejemodtagerne (1).

Hvorfor opstår DVT?

Når man har fået foretaget et kirurgisk indgreb eller er syg, kan blodet blive tykkere og mere klæbrigt. Det er kroppens naturlige reaktion, der sikrer, at sår eller betændte områder ikke bløder for meget. Ulempen er, at denne reaktion også kan medføre, at der dannes koageler (blodpropper) i de dybtliggende vener i benene. Og hvis man ikke er så mobil, bliver blodcirkulationen i benene mere træg, hvilket også kan medføre, at der dannes koageler. Det er derfor, det er så vigtigt at komme i gang med at bevæge sig så hurtigt som muligt efter en operation eller sygdom.

Hvem er i risikogruppen?

Nogle er mere udsatte for at udvikle DVT, eksempelvis hospitalsplejemodtagere, der har fået udført et kirurgisk indgreb, personer, der ikke er i stand til at gå omkring, og personer med en genetisk tendens – men det kan ske for alle.

Hvad kan jeg gøre for at undgå DVT?

De primære forebyggende tiltag fokuserer på at opretholde blodcirkulationen; selv hvis man ikke kan gå, er der andre ting, man kan gøre for at hjælpe. Men tal med lægen/sygeplejersken først, så de kan rådgive dig om, hvilke øvelser, der passer til dig.

Dybe åndedrag. Det hjælper med til at trække blodet ind i brystkassen, så cirkulationen bliver bedre, udover at det også har andre fordele. 

Løftede ben. Tyngdekraften hjælper blodet med nemmere at flyde fra dine ben, hvis du anbringer dem på en skammel, eller hvis fodenden af sengen hæves en smule. 

Benøvelser. De kan udføres, mens du ligger i sengen eller sidder i en stol, og du skal sædvanligvis gentage dem flere gange hver time. Det er vigtigt, at du rejser dig og begynder at gå, så snart du kan.

Din læge kan også ordinere medicin (tabletter eller indsprøjtninger) for at reducere risikoen for blodpropper og/eller give dig specielle elastiske eller oppumpelige sokker.

Se afsnittet om behandlingsmuligheder [link til side] for at få flere oplysninger, eller download Arjos brochure om plejemodtagerinformation.

Referencer

1. Kahn SR, Solymoss S, Lamping DL et al. "Long-term Outcomes After Deep Vein Thrombosis: Postphlebitic Syndrome and Quality of Life." J Gen Intern Med. 2000; 15(6): 425–429.